Forældrestyret skole
![]()
[Forældrestyret skole] [Bestyrelsen] [Tilsynsrapport] [Formandens beretning]
|
Forældres valg af skole er i høj grad et personligt anliggende. Og på C. la Cours Skole ønsker vi, at både skole og hjem lever op til, hvad vi kunne kalde en personlig “kontrakt”. Det betyder, at vi forventer en gensidig loyalitet - og at vi, gennem et meget tæt skole-hjem-samarbejde, gør vores yderste for, at hvert barn kan trives og udvikles. Og blive klogere hver eneste dag. C. la Cours Skole er en selvejende institution. Den ledes af en bestyrelse på seks forældrevalgte personer, som har det fulde økonomisk-juridiske ansvar for skolen. Alt fastansat personale ansættes af bestyrelsen. Bestyrelsen har uddelegeret det pædagogiske ansvar for skolen til skolelederen, som udøver dette ansvar i nært samarbejde med bestyrelse, viceinspektør, lærerråd og SFO-personale. Tilsyn med skolens virksomhed udøves jvf. Friskoleloven af en tilsynsførende. Klasseforældreråd er etableret i alle klasser. Dets opgave er, i nært samspil med klasselæreren, at skabe den bedst mulige dialog og det bedst mulige samarbejde omkring klassen. |
|
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|
Thomas Ballegaard
Formand
|
Charlotte Gradman Næstformand |
Dorte Broberg
Sekretær
|
Jens Peter Johannessen Medlem af bestyrelsen |
Frank Strand
Medlem af bestyrelsen
|
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|
|
Anne Marie Winther
Medlem af bestyrelsen
|
Kristina Mandal Søndergaard Fisker Suppleant til bestyrelsen |
Steen Gehlert Suppleant til bestyrelsen |
Arne Pedersen Tilsynsførende |
Tilsynsrapport for C. la Cours Skole, Jyllandsgade 24, 8900 Randers – skolekode 731015
Generalforsamling på C la Cour den 7. oktober 2014 - Bestyrelsens årsberetning.
Skoleåret 2013/14 har på flere områder været et svært år - ikke blot på C. la Cours Skole men på mange af landets privat- og folkeskoler.
Den sande konsekvens af skolereformen og de afledte konsekvenser på overenskomster og lokalaftaler gik op for os alle, og det gav i sandhed problemer og udfordringer på skolerne landet rundt. Danmarks Privatskoleforening meddeler bl.a. at der har været bud efter faglig konsulentbistand og rådgivning på rigtigt mange privatskoler i løbet af året, og hér på C. la Cour oplevede vi selv et drastisk dyk i mange læreres motivation – det er der jo for så vidt ingen grund til at skjule – og flere lærere havde svært ved at forene sig med de fremtidige krav fra ledelsens side.
Fra bestyrelsen fandt vi, at skolen var yderst rimelig og særdeles rummelig og konstruktiv og i øvrigt ikke afveg fra den kurs, som blev lagt på samtlige af landets øvrige privatskoler med forhøjet undervisningstimetal til lærerne, mens man fra lærernes side fandt, at man med det forhøjede timetal blev presset til at yde en dårligere undervisning og en lavere kvalitet til vores børn. Jeg vil komme tilbage til denne kvalitet.
Jeg har ikke på nogen måde til hensigt at rippe op i gamle sager, men vil heller ikke kunne afholde en seriøs formandsberetning uden at komme ind på de uoverensstemmelser, der foregik i foråret. Der bliver talt om trivsel og arbejdsmiljø på lærerværelset med en hel anden alvor end nogensinde før, og situationen var ikke sjov for nogen af parterne.
På god og positiv la Cour vis er der blevet arbejdet hårdt og målrettet for at komme videre, og det er glædeligt, at der efter opstarten på det nye skoleår er mærkbare fremskridt at spore. Vi arbejder med forskellige løsningsforslag, hvoraf nogen er under implementering endnu, og det er jo heldigvis stadig sådan, at tingene foregår på C. la Cours Skole.
Symptomerne, som vi oplevede på egen krop på Jyllandsgade i foråret, var ikke et isoleret la Cour fænomen. På de fleste af landets skoler oplevede man som sagt problemer. En medvirkende årsag til frustrationen var, at der forelå meget lidt konkret materiale fra Undervisningsministeriet om implementeringen af den nye skolereform, da skoleåret rent faktisk tog sin begyndelse. Det gav vanskelige
betingelser og urimelig kort forberedelsestid for lærere og ledelse. Det er et alvorligt kritikpunkt, som man bør videreføre til Christiansborg, for bruger man timer, dage og uger på at designe en ny skolereform, så må det også være rimeligt at forlange, at man også har gjort sig forestillinger om, hvordan den skal implementeres – INDEN det skal ske.
Det havde man ikke, og vi var med til at betale prisen for dette, men nu er vi i gang og kan kigge fremad, og den nye hverdag begynder at vinde indpas på landets mange skoler – og således også hér. Én af de ting, som uden tvivl har været medvirkende til, at vi igen kan kigge fremad på la Cour har været det kommende byggeri på Citroên grunden. Hér kan man for alvor tale om udvikling, og vi må knibe os selv lidt i armen ved tanken om, at vi står ved randen af et stort byggeri af en helt ny skole – eller i det mindste en filial af den – som vil give helt nye muligheder for vores gamle institution. Planlægningen af den
nye skole er for alvor i gang, og der flyttes vægge og regnes kvadratmeter på livet løs. Vi er faktisk i stand til at opføre en ny skole til en værdi af ca. 15 mio. kr. uden at forgælde os i nævneværdig grad, for som det fremgår af de nøgletal, som ministeriet udregner for os hvert år, så har vi de økonomiske muskler til at opføre den nye bygning og stadig bibeholde vores økonomiske uafhængighed. Dét er vigtigt og
særdeles afgørende for C. la Cour Skole. Vi har i forvejen den faglige uafhængighed til at forvalte den nye skolereform, som det passer os – tage det bedste og droppe det uønskede – men hvis vi ikke også har den økonomiske frihed til at gennemføre de ting, der betyder noget for os, så er den faglige frihed ofte kun en uopnåelig illusion, som højst blot kan skabe samme ønsker og drømme som lottospilleren med
sin onsdagskupon.
Den kommende bygning med mursten og mørtel bliver det synlige bevis på, atøkonomisk mådehold og overblik har betalt sig over de seneste år. Vi har lagt en opsparingskurs, og vi har haft vores ønske for øje hele tiden. Årets flotte økonomiske resultat på 2.5 mio. kr. er et led i denne kurs. Jeg har tidligere udtalt – og gentager det gerne, til hvem der kan holde sig vågen til det – at C. la Cour aldrig skal blive en pengemaskine eller en iskold forretning med fokus på bundlinje og likviditet. På god jysk vis føles det dog rigtig at spare op til det, man gerne vil have, så vi ikke spiller hasard (eller lotto) med skolens midler og risikerer vores uafhængighed på længere sigt. Historien har jo vist, at tilskud og andre økonomiske præmisser for driften af en privatskole kan ændre sig ganske betydeligt over ret kort tid – ja endda med tilbagevirkende effekt. Dét skal vi gerne kunne stå imod. Privatskoler står jo ofte i skudlinjen, når offentligheden vurderer dagens folkeskole, som i år runder 200 år, og der er synlige beviser på, at privatskolerne gøres til syndebukke for vigende opbakning og faldende kvalitet på landets kommuneskoler. Emnet er hot igen, efter at tænketanken Cevea så sent som i søndags offentliggjorde en undersøgelse, der viser, at hvert sjette barn på landsplan er blevet trukket ud af folkeskolen og ind i en privatskole. Det er en stigning på 36 % siden årtusindskiftet. Hvis udviklingen fortsætter, mener Cevea, at hvert femte barn om ni år vil gå i privatskole. Den udvikling kan komme til at gøre ondt på Danmark, og Cevea opfordrer til, at privatskolerne skal mødes af skrappere krav – bl.a. om socialt ansvar.
Palle Rasmussen er professor i uddannelsesforskning ved Aalborg Universitet, og han har fire bud på, hvorfor danske elever vælger privatskolen frem for folkeskolen:
Første bud er friskolerne.
- Friskoler er også privatskoler, og dem er der kommet mange af indenfor de seneste år. Det drejer sig blandt andet om religiøse katolske skoler og muslimske skoler. En væsentlig del sender deres børn i friskoler med en særlig profil, siger Palle Rasmussen.
Andet bud er, at forældre søger væk fra skoler med mange socialt udsatte børn.
- Især i de større byer er der sket en slags polarisering, hvor forældre flytter deres børn fra skoler med mange socialt udsatte grupper til andre skoler. Og selv om de blot kunne flytte dem til en anden folkeskole, så er der mange, der vælger en privatskole, siger han.
Tredje bud handler om ambitiøse forældre.
- Når børnene har klaret 7. klasse i folkeskolen, er der mange forældre, som sender dem i private realskoler i de sidste to skoleår. Simpelthen, fordi forældrene gerne vil have, at deres børn får et bogligt løft i slutningen af deres folkeskole - så de er helt klar til gymnasiet. Det er der nogle privatskoler, der kan sørge for, lyder Palle Rasmussens forklaring.
Fjerde og sidste bud peger på landdistrikternes skolelukninger.
- Efter kommunalreformen er der mange skoler, der er blevet lukket i landdistrikterne, og her er forældre gået sammen om at oprette privatskoler, så deres børn ikke behøver at rejse langt for at komme i skole. Denne type skoler har været i stor vækst, siger han.
Jeg vil ikke afvise, at Palle kan have ret i nogle af hans udtalelser, og jeg vil på ingen måde heller anfægte de statiske undersøgelser fra tænketanken Cevea, men der er ét overordentligt og ubestrideligt faktum, som den lærde professor og de kloge super tænketankere fuldstændig overser. Det er kvalitet, og så er vi tilbage ved begyndelsen igen.
Det kunne jo være, at landets forældre i stigende grad ikke længere er tilfredse med den kvalitet, der tilbydes på landets folkeskoler. Hér tænkes ikke på religion, socialt udsatte grupper, overdrevne ambitioner eller landdistrikternes skolelukning, men slet og ret på, hvordan de økonomiske midler og det uddannelsesmæssige ansvar forvaltes. Det kunne jo være, at forældrene valgte at spytte lidt i kassen selv, køre de ekstra kilometer og give den ekstra opmærksomhed, som ofte følger med, når man vælger en privatskole fremfor en kommunal skole, af ønsket om at få en bedre kvalitet og en bedre undervisning af deres børn, end de kan få rundt om hjørnet. Jeg er også selv forælder, og sådan tænker jeg.
Kvalitet er nøgleordet, og der bliver ingen kvalitet uden trivsel og arbejdsmiljø. Jeg vil derfor håbe, at vi igen er på rette spor på la Cour, så vi fortsat kan tilbyde eleverne den bedste undervisning i Danmark. Arbejder vi konstruktivt med et smil på læben i Charlotte la Cours bedste ånd er jeg sikker på, at det nok skal gå…
Ikke mere fra mig i denne omgang. Jeg vil blot afslutte med at overlade formandsberetningen til generalforsamlingen...
Thomas Ballegaard