Lejrskole

 
Lejrskole På vandrerhjemmet Christianslyst i Süderbrarup
6.A. + 6.B.
 
 
 
Tekst af Frederik Gehlert fra 6.B
 
Mandag den 1. september 2014 gik meget af tiden med at køre i bus. Vi mødtes ved Randers Station kl. 7.40. Vi kørte med bus til Padborg, hvor vi skulle skifte til en ny bus.
  
Så kørte vi til Dybøl Banke, hvor vi fik en rundvisning af en mand ved navn Bjarne.  Først så vi en film om skanserne, hvorefter vi gik ud i et telt, hvor Bjarne viste os, hvilket tøj, de havde på og hvilke våben, de havde. Bagefter lavede vi pandekager og skrev med blæk. Til sidst støbte vi en patron.
 
 
Så kørte vi til Vandrerhjemmet Christianslyst i Süderbrarup, hvor vi skulle bo. Da vi ankom, skulle vi spise med det samme. Vi fik schnitzel med pastasalat.
 
Det smagte godt. Efter vi havde spist, gik vi op på værelserne og hyggede til kl. 22.30, hvor der skulle være ro.
 
   
Tekst af  Frederik Gehlert fra 6.B
 
Tirsdag startede vi med at køre i bus til Vadehavscentret, Multimar Wattforum, hvor vi fik fortalt, hvordan Vadehavet fungerer.
 
  
 
Bagefter fik vi to timer alene i grupperne, hvor vi så på dyr, fisk, krabber, fugle og en hval. I Vadehavscentret var der også nogle aktiviteter, hvor man bl.a. kunne skubbe til noget vand, og så ville der komme bølger. Der var også en aktivitet, hvor man kunne puste til noget sand.
  
Bagefter skulle vi køre til Ejderdæmningen, hvor vi spiste frokost. Ejderdæmningen ligger ved mundingen af Ejderen i nærheden af byen Tönning i det sydvestlige Slesvig. Formålet med dæmningen er landets beskyttelse mod stormfloder og regulering af vandstanden i Ejderen. Det var spændende at se.
 
  
 
Efter frokosten ved Ejderdæmningen kørte vi til hollænderbyen Friedrichstadt, hvor vi sejlede rundt i kanalerne. De var flotte. Vi havde en guide, som fortalte om det, vi så. Efter  turen, fik vi ½ time, hvor vi måtte gå alene i  grupperne. På gågaden i Friedrichstadt var der mange kiosker og mange cafeer, det var en hyggelig by.
Derefter kørte vi ca. to timer hjem i bus, og da vi kom hjem spiste vi aftensmad og hyggede os på værelserne til kl. 22..30.
 
 
    
Tekst af Emma og Mei fra 6.A
 
Om onsdagen startede vi med at gøre os klar og spise morgenmad. Efter vi havde spist, blev vi hentet af bussen, der skulle køre os til Phänomenta i Flensborg.
 
Da vi ankom til Phänomenta, som er et eksperimentarium, fik vi et turbånd på, så de kunne se, at vi havde betalt.
 
  
 
Efter vi havde været på Phänomenta, fik vi lov til at gå rundt på gågaden i Flensborg. Vi fik shoppet en masse i de forskellige butikker f.eks. Rossmann, Flensborg Galerie, osv.
Efter fire timers shopping i gågaden skulle vi mødes igen, og derefter tog vi bussen hjem til vandrerhjemmet Christianslyst.
 
Da vi kom hjem, fik vi lov til at gå i swimmingpoolen i en times tid eller forberede os til underholdningen, som vi skulle optræde med samme aften. Derefter skulle vi spise aftensmad, og senere fik vi lidt tid til at øve vores optræden.
 
Kl. 20.00 skulle alle vise deres lille underholdningsstykke, som man havde øvet sammen med ens gruppe. Der var mange forskellige slags underholdningsstykker, lige fra limbo til parodier af lærere, sang og tryllekunst.
 
Efter den hyggelige aften var det tid til at gå tilbage til vores værelser, hvor der var hygge og sjov.
 
Tekst af Elma og Nanna fra 6.A
 
Torsdag morgen kørte vi med bussen til Dannevirke, der ligger ca. 48 min. væk fra vandrerhjemmet.
 
Da vi kom derhen, gik vi et stykke tid. Vi gik op på en bakke, hvor Jens Peter fortalte lidt om Dannevirke. Vi var der i ca. en halv time.
 
 
Derefter tog vi bussen igen til Hansapark. Det tog ca. to timer. Da vi kom frem til Hansapark, kom vi hen til indgangen, og så blev vi delt op i vores gågrupper. Hansapark var super fedt, rigtig mange af rutsjebanerne var sjove.
Den største rutsjebane hedder Nessie. Og den var rigtig, rigtig sjov.
 
Så hvis du engang skal til Tyskland så tag til Hansapark !!!
  
Vi var der i 4 timer, men vi skulle mødes igen kl. 14.00 og kl. 17.00, hvor vi fik 10 € til at købe aftensmad. 
 
Efter en rigtig god dag kørte vi tilbage til vandrerhjemmet, hvor vi hyggede os, for det var jo vores sidste dag i Tyskland. Vi  skulle gøre rent torsdag aften på vores værelser. 
 
 
 
Tekst af Anna og Linnea fra 6.A
 
Fredag startede med, at vi stod op ved 6.15 tiden. Der var lidt kaos, fordi vi både skulle nå at rydde op på vores værelser og pakke de sidste ting. Da alle var færdige, gik vi ned og spiste morgenmad. Efter morgenmaden skulle vi med bus til Padborg Station. Vi var lidt pressede på tid, så vi skyndte os ind på perronen. På perronen stod der en vildt sur togdame og råbte ”I har tre minutter, til toget kører”, så vi løb bare ind i toget og fandt vores pladser.
 
Da vi havde kørt i ca. en time og ti minutter var vi fremme i Kolding, hvor vi skulle vente i en time på det næste tog. Der lå en ”7 eleven” butik på stationen, hvor man kunne købe proviant til resten af turen. Kl. 11.12 kom toget mod Århus. Alt gik efter planen. Vi ankom til Århus kl. 12.28. Der var ikke så meget ventetid i Århus.
 
Da vi skulle med toget til Randers skulle A og B klasserne ikke sidde i samme vogn. Så lige inden toget ankom på Århus Station, sagde alle farvel til hinanden. Kl. 13.19 ankom vi til Randers Station, hvor vores forældre stod klar til at hente os.
 
Så der sluttede en god uge i det nordtyske!!